Når solen står op eller som tilbehør til kaffen.  Hvis regnen og vinden rusker.  På jagten eller fisketuren. Eller foran brændeovnen i tusmørkets skær.

Der er altid en god anledning til en "lille" en.

Og om det er sammen med gode venner, eller i en stille ensom stund kan den rigtige hjemmegjordte kryddersnaps gøre lykke.

Dog bør urten nydes i passende mængder.

Og nydes af lyst og ikke af trøst

Endnu en historietime........

Dengang kvinderne samlede rødder, frugt og bær til føde, mens mændene gik på jagt. Har fund i forbindelse med bopladser fra stenalderen vist at især nødder har spillet en stor rolle som næringsmiddel.

I stenalderen begyndte man at rydde jorden, så den kunne dyrkes med afgrøder.

Livsformen blev anderledes, og behovet for at skaffe sig føden på samlermaner blev mindre.

Opdyrkningen og skovrydningerne fortsætter op gennem middelalderen og der sker der store forskydninger af ejendomsforholdene.

Jorden ikke længere til fri afbenyttelse men er nu underlagt kongen, adelen og kirken.

På datidens slotte havde man den luksus at kunne samle skovens vilde bær og nødder til at fremstille marmelade og give smag til den hjemmebryggede akvavit.

Det er specielt de vilde frugter, brombær, blåbær, enebær slåen og nødder der bliver indsamlet.

Der findes gamle fortegnelser over slottenes forbrug af bær og frugter til at producere akvavit og vin.

På denne tid var det lavstatus at indsamle disse ting, og det blev omtalt som ”børnemad og fuglemad”.

Hvis man var heldig og kunne få fat i Tyttebær, tranebær og multebær, så var det straks noget andet.

Disse frugter og bær kunne nemlig gemmes uden brug af sukker.

Nødder og olden har derimod haft en speciel status blandt skovens frugter.

Det skyldes de indeholder fedt og protein, og er derfor brugt til føde for både mennesker og dyr.

Så havde de den fordel at de kunne gemmes.

Det at lave kryddersnaps / bjesk er et meget typisk nordisk fænomen.

Og hver egn har gennem tiderne brugt det der var tilgængeligt i områdets naturlige omgivelser. Så hver egn sin smag.

Samtidigt hævdede datidens "vise" mænd at visse urter havde en helbredene effekt når de blev indtaget i bestemte mængder.

Til medicinske formål var en del af frugterne og bærrene i høj kurs.

Blåbær, berberis, kristjørn, hvidtjørn og mistelten var nogle af de vigtigste som blev brugt til forskellige lidelser.

Nogle af dem bliver sågar stadigvæk brugt i vores tidsregning

Under den kemiske industris opblomstring faldt behovet for brugen af lægeplanter.

Dog har lægeplanterne altid haft en trofast skare af tilhængere.

Bjeskbrygningen har egentlig altid været der, og i gamle dage lavede alle deres egen brændevin.

Den gang også for at slippe for at betale afgift.

Der har været afgift på alkohol i Danmark siden 1621.  Afgiften var dog ikke særlig stor.

Men siden 1917 har spiritus incl. brændevin være beskattet hårdere end i de fleste andre lande.

Grunden til denne kraftige stigning i afgiften var bl.a. at man ønskede at komme den udbredte alkoholisme til livs.

I nyere tid er afgifterne på spiritus faldet igen, så det faktisk er blevet muligt at købe alkohol igen til rimelige priser.

Måske er det årsagen til at det er blevet populært at lave sin egen kryddersnaps igen.